mandag den 5. december 2011

Rygning





Rygning i Danmark 
Hver dag ryger danskere flere 1000 cigaretter, i den tro at deres krop godt kan holde til de 4.000 skadelige og usunde kemikalier. Hver 3. ryger bliver ramt af en rygnings relateret sygdom, så som rygerlunger, kræft, hjertekarsygdomme, slagtilfælde og KOL. Det er meget farlige sygdomme og hvert år dør 14.000 danske rygere af en af disse sygdomme. Det svarer til 25% af alle danskere, der dør af sygdomme om året.(https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=59796.1)


Danskerne begynder tidligere og tidligere at ryge. Der er få, der er begyndt at ryge, fra 13'års alderen. Det er ikke nogen god idé, for deres unge alder, gør dem mere modtagelige for de skadelige og usunde kemikalier. Det spiller en stor betydning for den unge, om omgangskredsen, forældre og søskende ryger, så er risikoen en del størrere for at den unge selv bliver ryger.(http://www.viivaa.dk/ekspertsvar.aspx?id=120)


Over de sidste par år, er antallet af rygere faldet markant. I år er det kun 30% af alle danske mænd, og 24% af alle danske kvinder der ryger. Dvs. 27% af alle danskere over 13 er rygere. Det er det laveste i Danmark nogensinde. Flertallet af disse rygere har planer om at kvitte smøgerne efter nytår. 
Efter de nye advarsler på pakkerne har hver tiende ryger, mindre lyst til at ryge. Ingen angiver, at de har mere lyst til at ryge. Advarslerne har motiveret 225.000 danskere til at stoppe med at ryge [aækdjfækjfæ].(https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=59796.1)




Hvorfor bliver mennesket ved med at ryge, når det er blevet konstateret at rygning er farligt?

Det fysiske:
Mennesket bliver afhængig af nikotinen som er en nervegift, der findes i cigaretter og har derfor store problemer med at stoppe. Kroppen har vænnet sig til den daglige dosis af nikotin. Der kan derfor opleves en form for stress, når rygestoppet påbegyndes, men det kan dog ikke samlignes med de konsekvenser, de store rygnings relateret sygdomme giver. Ifølge mange eksperter skaber tobakkens nikotin lige så kraftig afhængighed som heroin-, narkotika- og alkoholafhængighed.(http://www.bt.dk/rygestop/saadan-paavirker-rygning-dig-fysisk-og-psykisk)

Det psykiske:
De fleste rygere, har røget i flere år og har derfor skabt et bånd til cigaretten. De har nogle unikke vaner med hvor og hvordan cigaretten skal ryges. Det er specielt disse vaner de vil savne. Når rygere på arbejdet mister koncentrationen, går de tit ud for at ryge da nikotinen giver dem et såkaldt ”kick” og et boost af ny koncentration. Når de så kommer hjem, kan de føle at de nu har de fortjent en cigaret, som en belønning, for den hårde dag på arbejdet. Det giver dem mulighed for at stresse af og få deres belønning.
Det sommerfuglenet som hjernen allerede har til nikotinen, begynder at danne flere sommerfugle for at kunne håndtere så store mængder af nikotinen. Når så rygeren beslutter sig for at stoppe med at ryge, mangler hjernen sommerfugle at fange, derefter opstår de fysiske abstinenser. Problemet er at disse sommerfugle ikke forsvinder af sig selv, men ved at lade være med at fodre dem, falder de gradvist i søvn. Der skal desværre kun et par cigaretter til at få dem til at vågne op igen. Ved rygestop vil der typisk gå 3 måneder før rygeren er ovre de fysiske abstinenser. Inden for de første uger vil der være mange abstinenser, til tider kan det føles som en kamp fra time til time. Men i virkeligheden varer de fysiske abstinenser sjældent over 3 minutter per gang. For mange rygere er nydelsen ved at ryge, meget stærkere end tanken om de risici, der er forbundet med rygning.(http://www.bt.dk/rygestop/saadan-paavirker-rygning-dig-fysisk-og-psykisk)


Interwiew med rygere



Vi har stillet 3 spørgsmål til en ung og en ældre, der ryger. 
Spørgsmålene var: 
Har i nogensinde overvejet at stoppe.
Derefter fortalte vi dem risiciene ved at ryge, og spurgte derefter
Efter du har læst risiciene, har du så lyst til at stoppe?
Hvorfor gør du det så ikke?


De svarede begge to ja til at de havde overvejet at stoppe og at det gav dem mere lyst til at stoppe. Svarende til det sidste spørgsmål var forskellige. 
Der svarede den unge "Det er hyggeligt at ryge, og jeg tror, at det ville være svært at stoppe helt, særligt fordi mange omkring mig ryger. Specielt vil jeg savne det til fester o.l.". 
Den ældre havde et lidt andet svar: "Jeg har røget i 100 år og jeg har prøvet at stoppe mange gange, men hver gang jeg bliver urolig, har jeg svært ved at lade være med at ryge. Det virker som narkotika for mig."

(I højre side ses menuen, klik jer ind uder de forskellige emner)


Kilde:

Rygningens historie


Starten ved indianerne

For 8000 år siden startede de indianske stammer med at ryge tobak. 
Tobakken blev for det meste brugt under deres religiøse ritualer. De mente at når de røg tobakken, gav tobakkens påvirkning dem en guddommelig kraft. Bl.a røg deres præster pibe, for at røgen kunne svæve op i luften og hylde guderne.( http://www.liv.dk/dk/fakta/tobak/tobakkens-historie/)

Christoffer Columbus

Christoffer Columbus


Christoffer Columbus opdagede i 1942 Amerika. Han opdagede at indianerne ikke kun bruge tobakken som røgelsesmiddel under ceremonierne, men også som et nydelsesmiddel og stimulans. Christoffer Columbus lærte straks hans søfolk at ryge tobak. Derefter fragtede de tobakken tilbage til Europa, så europæerne selv kunne begynde at selv dyrke tobakken. (http://www.liv.dk/dk/fakta/tobak/tobakkens-historie/)



Tobak som lægemiddel

Jean Nicot
Da europæerne begyndte at dyrke tobakken, mente de, at det kunne bruges som medicin. Det kunne kurere hoste, bylder, pest og slim i hovedet og lunger. Jean Nicot, en franskmand, var i troen om at tobakken kunne kurere migræne. Han gav det til dronning Katarina af Medici, som led af migræne. Hun mente at tobakken kurerede hendes migræne. Derefter blev Jean Nicot berømt for hans teori om at tobakken kunne kurere migræne. Nikotin stammer fra Jean Nicots navn.
I 1600 tallet begyndte de første læger at blive bekymret for tobakkens virkning. De mente den var mere skadelig end fordelagtig. Selvom der var en stor bekymring for tobakkens virkning, voksede dens popularitet som et nydelsesmiddel - world wide. (http://www.liv.dk/dk/fakta/tobak/tobakkens-historie/)


1.og 2. Verdenskrig.

Cigaretterne blev udelt gratis til soldaterne, under både 1. og 2. verdenskrig, så derfor blev den meget hurtigt udbredt blandt de unge soldater. Hitler havde regnet ud, at rygning var skadeligt, og han var vagtsom på det sunde menneske, og forbød derfor rygning i de offentlige bygninger og partikontorer samt soldaterlejrene. Rygning bllev derved et symbol på befolkningens modstand mod Hitler og stille kamp for et frit Europa.

Kilde:

Indhold i cigaretter

Kemikalierne i Cigaretter:


I cigaretter er der ca. 4000 kemikalier og hvert år dør 14.000 danske rygere, af sygdomme der stammer fra rygning. I cigaretter er der bl.a. benzin, der fremkalder kræft, cyanbrinte, der bliver brugt i rottegift, accetone, der bruges i nogle neglelakfjerner og animoniak, der blev brugt i rengøringsmidler indtil undersøgelser viste, at hænderne blev opløst af det. De er alle farlige for menneskets krop når de inhaleres. 40 af kemikalierne er kræftfremkaldende. Hvis rygningen standser, kan kroppen begynde at genopbygge de døde lungeceller. I år 2000 døde 6700 mænd og 5700 kvinder af rygningens medfølgende sygdomme. Om året indlægges 150.000 danske rygere pga. rygningsrelaterede sygdomme, over 50% af disse patienter, har planer om at stoppe. (http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak.aspx)  



 Hver gang røgen fra en cigaret inhaleres, er dét det samme som at tage en slurk af en flaske rengøringsmiddel eller neglelakfjerner, da der er ligeså mange kemikalier i neglelaksfjerner og rengøringsmidler, som der er i en cigaret. Passiv rygning er også farligt. Efter to år bæres der rundt på 150 ml tjære, og en stor del af de tidligere sunde lungeceller vil være ødelagte. De kemikalier der indåndes, får direkte adgang til lungerne og fylder dem op med skadelige stoffer kroppen ikke kan nedbryde.(http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak.aspx)

Tilsætningsstofferne i cigaretter

 Tilsætningsstofferne er til for at skabe talrige smag og smagsoplevelser i de massevis af forskellige pakker
cigaretter. Typen af tobakken i alle cigaretter er oftest samme slags. 
     På verdensplan bruges der over 600 forskellige tilsætningsstoffer.



Kilde:



FAQ


Hvem begynder at ryge og hvorfor?
Flertallet begynder at ryge, oftest hvis mor, far og/eller forbillede ryger. Rygning kan også starte ved gruppepres. Ved at omgangskredsen ryger, opstår der tit et pres på selv at skulle starte med at ryge. Størstedelen af dem der starter med at ryge, er teenagere.
http://www.liv.dk/fakta-om-rygning/lovgivning/)

Hvordan kan rygere stoppe?
Der er mange muligheder for at stoppe, og en ryger har fem gange større chance for at blive røgfri hvis han/hun får hjælp. Rygeren har mulighed for at stoppe afhængigheden helt hvis han/hun søger hjælp hos hypnotisører, akupunktører, kursus fordragere og hjælpelinier. Der er også mulighed for at nedsætte afhængigheden, ved at indtage nikotinen, ved hjælp af nikotin plaster, nikotin tyggegummi eller nikotin inhalatorer. Af alle danske rygere, har 50% overvejet rygestop. Flertallet har prøvet et rygestop, men er faldet i igen.               (http://www.op-i-roeg.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/pdf_nat_elev/kap-2.pdf)

Hvilke muligheder er der for at få hjælp? 
Der er mange forskellige muligheder for at få hjælp til at stoppe fx.nikotin plastre, kursuser, nikotin tyggegummi, nikotin inhalatorer og telefoniske linjer, som "Stoplinjen".

Hvilket stof er det der gør rygere afhængige?
Det er nikotinen, der gør afhængig. Den er relateret til koffeinen og LSD. Disse stoffer gør også rygeren afhængig, da de er vanedannede, efter blot få måneders brug. 

Hvorfor er der forbud mod at ryge indendørs offentlige steder?
Der er forbud mod at ryge indendørs på offentlige steder, fordi andre røgfrie ikke skal udsættes eller indånde røgen, da passiv rygning også er meget usundt. 

Hvorfor er passiv rygning lige så farligt som aktiv rygning?
Når røgen spredes i et rum, inhaleres lige så mange skadelige og usunde stoffer af alle ved siden af rygeren. Selvom røgen kun indåndes en gang, er det stadig skadeligt.


Hvorfor kan menneskets krop ikke nedbryde de giftige kemikalier i cigaretter?
Menneskekroppen er ikke bygget til at nedbryde de usunde kemikalier i cigaretten, derfor har de giftige kemikalier fri adgang til kroppens organer.


Hvornår fandt man ud af rygning var farligt?
Allerede i 1950'erne hvor det var en almen ting at ryge, blev der forsket i at rygning kunne fx. give lungekræft eller hjertekarsygdomme osv.. Efterhånden fandt man ud af at passiv rygning også var meget skadeligt, og derfor lavede politikerne forbud mod at ryge indendørs offentlige steder.(http://videnskab.dk/krop-sundhed/passiv-rygning-er-det-virkelig-skadeligt)











Kilde:


Sygdomme som følge af rygning



De mest udbredte:


Hjertekarsygdomme: 
Rygning øger risikoen for at få hjertekarsygdomme. Det skyldes dårligt blodomløb.Derfor er der større risiko for at få blodprop i hjertet eller hjernen. Hvert år dør ca. 6000 danskere af hjertekarsygdomme.(http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Rygning%20og%20sygdom.aspx#Slag)

KOL: 
Rygning nedsætter lungernes funktion. Det kaldes KOL(kronisk obstruktiv lungesygdom). Det er bevist at 35-50% af alle rygere for eller har en form for KOL. Hvert år indlægges 23.000 patienter med KOL, 3600 af dem dør.
( http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Rygning%20og%20sygdom.aspx#Slag)
Til højre ses de sunde lunger og til venstre ses rygerlungerne



Lungekræft:
Kræft er en af de utallige sygdomme, rygning har nemmest ved at fremkalde. Lungekraft var den sygdom, hvor forskere først fandt ud af at den stammede fra rygning. Der findes også andre årsager til lungekræft, men størstedelen af de ramte er rygere.   



Øjensygdomme
Rygning kan ødelægge synet. Rygere har stor chance for at udvikle sygdommen våd AMD (aldersrelateret makula degenaration) tidligere kaldt øjenforkalkning. Sygdommen skyldes affaldsstoffer, som sætter sig fast på nethinden i øjet. Dette fører til vækst af blodkar, som ødelægger nethinden. Det medfører at rygere mister deres skarpe syn, og disse skader kan ikke kureres. Både passive og aktive rygere kan blive udsat for denne sygdom.
(http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/amd.htm)

Slagtilfælde/Apopleksi: 
Sygdommen er både en betegnelse for en blodprop i hjernen og blødning i hjernevævet, da symptomerne er næsten ens. Størstedelen af disse slagtilfælde er blodprop i hjernen (ca. 85 - 90%), selvom det desværre oftest er det mest alvorlige. Følgerne for slagtilfælde kan fx. være halvsidig lammelse eller kraftnedsættelse og taleforstyrrelser. 30% af alle der bliver ramt, dør inden for et år. De sidste 70 % får kraften tilbage efter noget tid og lammelserne forgår efter nogen tid. 






Kilde:





Hjælp til rygestop



Der er mange muligheder for at få hjælp, bl.a  hypnose, akupunktur, telefonisk hjælpelinie, gratis kursus, rygeplaster, nikotin tyggegummi og nikotin inhalator. 
Sundhedsstyrelsen henviser til mange af disse hjælpemuligheder, dog ikke rygeplaster, nikotin tyggegummi og nikotin inhalator, da det indeholder nikotin, som dog ikke er direkte skadeligt på menneske kroppen, men afhængighedskabende ved og derfor øger lysten til at ryge, i stedet for at nedsætte. Nikotinen giver abstinenser, fordi kroppen og hjernen længtes efter at få den daglige vante dosis af nikotin.(https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=72698.1)  

Hypnose og akupunktur er to meget effektive hjælpemidler.
Med hypnose kan rygeren, der ønsker at stoppe allerede købe en CD og høre den en gang og blive røgfri på ca. en time. Det er bevist at 85%-90% af rygere bliver røgfrie efter en hypnosebehandlig.
(http://www.akupunktur-laegehuset.dk/00004/00049/)

Med akupunktur bliver 70% af dem der bliver behandlet røgfrie. Det er nikotinen, der gør afhængig, og akupunkturen fjerner eller dæmper markant afhængigheden af nikotinen. 

Stoplinien er en hjælpelinie der hverdag hjælper folk med deres rygestop. Det er helt gratis for anonyme personer at ringe døgnet rundt. Hver ryger, der får hjælp, har 5 gange større chance for at blive røgfri.

De gratis kurser kan findes landet rundt. Det er sundhedstyrelsen der har udviklet dem. For ydeligere information kan deres hjemmeside tjekkes.
(http://www.rygestop.mind-set.dk/ppc?gclid=CLPCzvSF7awCFWEntAod2kMQ9A)


Vores forslag på rygestop løsning
Da der er mange hjælpe- og behandlingsmuligheder at vælge imellem allerede, mener vi, at der skulle være flere kampagner for forældrene, med budskabet om at de skal søge hjælp til at stoppe. Folketinget gør allerede en stor indsats, for at lave kampagner i folkeskolen som X-it. Men da forældrene også spiller en stor rolle for, hvorvidt børnene bliver rygere eller ej, skal vi have Danmarks forældre til at stoppe med ryge, for at være gode forbilleder for børn.











Logbog og konklusion

Konklusion
Hvorfor bliver mennesket ved med at ryge, når det er blevet konstateret at rygning er farligt?

Vi har i dette projekt fundet ud af at mange rygere ryger fordi det er en stor nydelse. For mange rygere er nydelsen ved at ryge, meget stærkere end tanken om de risici, der er forbundet med rygning, derfor har de meget svært ved at stoppe. 


Vi har stillet 3 spørgsmål til en ung og en ældre, der ryger. Spørgsmålene var om de nogensinde havde overvejet at stoppe. De svarede begge ja. Derefter fortalte vi dem om risiciene ved at ryge. De gav derefter udtryk for at det gav den mere lyst til at stoppe. Til sidst spurgte vi hvorfor de ikke stoppede. Der svarede den unge "Det er hyggeligt at ryge, og jeg tror, at det ville være svært at stoppe helt, særligt fordi mange omkring mig ryger. Specielt vil jeg savne det til fester o.l.". 
Den ældre havde et lidt andet svar: "Jeg har røget i 100 år og jeg har prøvet at stoppe mange gange, men hver gang jeg bliver urolig, har jeg svært ved at lade være med at ryge. Det virker som narkotika for mig."



Da der er mange hjælpe- og behandlingsmuligheder at vælge imellem allerede, mener vi, at der skulle være flere kampagner for forældrene, med budskabet om at de skal søge hjælp til at stoppe. Folketinget gør allerede en stor indsats, for at lave kampagner i folkeskolen som X-it. Men da forældrene også spiller en stor rolle for, hvorvidt børnene bliver rygere eller ej, skal vi have Danmarks forældre til at stoppe med ryge, for at være gode forbilleder for børn.
Rygning er en helt del mere skadeligt end danskerne tror. Der er så mange kemikalier i, at menneskets krop ikke kan holde til det.


Litteratur Liste


Rygning:
https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=59796.1

http://www.viivaa.dk/ekspertsvar.aspx?id=120

Rygningens historie:

Indhold i cigaretter


Sygdom som følge af rygning


http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/amd.htm



http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Rygning%20og%20sygdom.aspx#Slag



Hjælp til rygestop


Mandag: 
Mandag har vi arbejdet fra kl. 8 - 15. Vi har søgt på informationer, fået skrevet fakta, information og fup ned og fundet de adskellige billeder vi skulle bruge til de forskellige sider. Vi har åbnet en hjemmeside, og sat os ind i hvordan hjemmesiden fungere.


Tirsdag:
Tirsdag har vi arbejdet fra 8-13.30. Vi er færdige med hjemmesiden, da vi har fået skrevet informationerne ind på hjemmesiden, rettet den igennem og indsat de rigtige billeder. Vi har lavet brainstorm angående hvilken fremliggelse vi skulle foretage, vi  nåede herefter til enighed om hvilken fremliggelse vi skulle fremvise.


Onsdag:
Onsdag har vi arbejdet 8-13.30. Vi har fået rettet småfejl så hjemmesiden er fejlfri. Vi er gået stille og roligt i gang med vores powerpoint, hvad det skal handle om og prøvet at skaffe de få rekvisitter.


Torsdag:
Torsdag har vi arbejdet 8-13.30. Hjemmesiden er blevet læst igennem af Lotte og vi skulle rette de små over sete fejl. Vi har lavet vidre på vores powerpoint og historien skulle tænkes over til i morgen. 


Fredag: 
Vores produkt skal afleveres i mellem klokken 12 og 13.30. Vi blev færdig om morgen, og er derfor i fuld gang med vores powerpoint historie. Vi skal have lavet historien, så vi kommer ind under de diverse emner. Hele forløbet har været rigtig godt!




Plan for fremlæggelse


Vi har planlagt at lave et diasshow, hvor vi fortæller en opdigtet historie om en pige der begynder at ryge. Det har vi valgt da vi kan komme ind på alle emnerne på en spænende måde, ved at vi fortæller hvordan hun starter og hvorfor hun gør det. Vi fortæller også lidt om sygdommene som følger af rygning, og rygningens historie. Vores præsentation kommer til at vare ca. 20 min.